Vedtægter
Vedtægter for Strandforeningen Bøgebjerg Strand.
§ 1 Navn.
- Foreningen navn er Strandforeningen Bøgebjerg Strand. Foreningen har hjemsted i Kerteminde Kommune.
Foreningen er registreret som frivillig forening i CVR-registret med CVR nr. 35974156. - Foreningen er en lejerforening, etableret i medfør af lokalplan nr. 36 for området ved Bøgebjerg Strand af 21. november 1991.
§ 2 Formål.
Foreningens formål er:
- At bistå medlemmerne og varetage deres fælles interesser, såvel overfor private (herunder lejeforhold m.v. i forhold til udlejer af sommerhus-grundene), som overfor det offentlige.
- At skabe rammer for en god dagligdag indenfor foreningens område.
- At forestå administrationen af det areal, der er beliggende på den modsatte side af vejen, og som af lejerne kan anvendes til P-pladser. Lejekontraktens ordensregler gælder også for dette areal.
- At tilvejebringe og administrere de fornødne midler til foreningens aktiviteter.
- At sørge for at foreningens vedtægter respekteres, og at foreningens beslutninger gennemføres, og efterleves af medlemmerne.
- At udarbejde ajourført medlemsliste over foreningen medlemmer med deres permanente adresser, sommerhusets adresser, telefonnumre, mailadresser m.v.
- Hjemmesiden ajourføres.
§ 3 Medlemmer.
- Alle lejere har ifølge lokalplanen og lejekontraktens bestemmelser pligt til at være medlemmer af lejerforeningen.
- Ved lejere forstås den eller de personer, der er underskrivere af lejekontrakten.
- Information til medlemmer udsendes fremover alene gennem foreningens hjemmesiden.
- Medlemmerne har pligt til løbende at holde foreningen underrettet om fast bopælsadresse, telefonnummer, mobilnummer og e-mailadresse på lejer. Medlemmerne har desuden pligt til at underrette bestyrelsen om lejerskift på grunden.
- Sommerhusene på grundene må ikke fremlejes jf. lejekontrakternes bestemmelser herom.
§ 4. Organisation.
- Foreningens overordnede ledelse er generalforsamlingen, som består af medlemmerne, jf. § 3 nr.1.
- Generalforsamlingen vælger:
1. 1-2 suppleanter for bestyrelsen
2. 1 revisor
3. 1 suppleant for revisor. - Valg til bestyrelsen sker for en periode af 2 år, således at 2 eller 3 medlemmer er på valg hvert år. Genvalg kan finde sted. Revisor og suppleanter er på valg hvert år. Genvalg kan finde sted.
§ 5. Generalforsamlingen.
- Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i juni måned og indkaldes ved elektronisk post, så varslet er medlemmerne i hænde senest 4 uger før afholdelse af generalforsamlingen.
- Generalforsamlingen har mindst følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Formandens beretning
3. Regnskabets aflæggelse
4. Budget og forslag til kontingent
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.
6. Valg af revisor og 1 suppleant
7. Behandling af indkomne forslag
8. Evt. - Senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse udsendes dagsorden med angivelse af de emner, der skal behandles og bilag hertil. Bilagene udgør som minimum formandens beretning, regnskab med revisorpåtegning, samt budget med forslag til kontingent.
- Forslag fra medlemmerne til behandling på den ordinære generalforsamling skal være formanden i hænde senest en uge før generalforsamlingen.
- Indkomne forslag fra medlemmer videresendes via elektronisk post til medlemmerne forud for generalforsamlingen.
- Afgørelser på generalforsamlingen træffes med almindeligt stemmeflertal blandt de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer. Der kræves dog, at mindst 1/3 af medlemmerne er tilstede ved generalforsamlingen for at en afstemning kan have gyldighed.
- Dirigenten leder generalforsamlingen, og afgør sagernes behandlingsmåde.
- Ønsker et medlem skriftlig afstemning, skal dirigenten iværksætte skriftlig afstemning. Ved personvalg, hvor der er flere opstillede kandidater til en post, benyttes skriftlig afstemning.
- Et medlem, der ikke deltager, kan udstede skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Et medlem kan højst repræsentere 2 andre medlemmer.
- Hvert lejemål har en stemme.
§ 6. Ekstraordinær generalforsamling.
- Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, hvis bestyrelsen eller en fjerdedel af medlemmerne ønsker en ekstraordinær generalforsamling. Ønsket rettes til foreningens formand. Indkaldelsen skal indeholde en dagsorden.
- Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, så varslet er medlemmerne i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Såfremt indkaldelsen sker på baggrund af et ønske fra medlemmerne skal bestyrelsen indkalde, så generalforsamlingen afholdes senest 4 uger efter ønsket er fremsat.
- En ekstraordinær generalforsamling kan alene behandle de dagsordenspunkter, der fremgår af indkaldelsen.
§ 7. Bestyrelsen.
- Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil og varetager den daglige ledelse af foreningens anliggender.
- Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges på generalforsamlingen. Et lejemål kan kun have ét medlem af bestyrelsen.
- Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og kasserer
- Bestyrelsen udarbejder regnskab og budget/forslag til kontingent.
- Bestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.
- I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende.
- Bestyrelsens arbejde er ulønnet. Foreningen afholder udgifter til bestyrelsesmøder, kontorhold m.v. samt udgifter til bistand i bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen kan bestemme at foreningen afholder udgifter til deltagelse i faglige møder og lignende for foreningens medlemmer.
- Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper, der arbejder med emner indenfor foreningens interesseområde. Opgaver kan også gives til enkeltpersoner udenfor bestyrelsen.
- Der udarbejdes referat af bestyrelsesmøder, og disse lægges på foreningens hjemmeside.
§ 8. Regnskab budget og kontingent.
- Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
- Kassereren administrerer alle foreningens udgifter og indtægter efter bestyrelsens vedtagelser.
- Kassereren udarbejder årsregnskabet, som skal indeholde indtægts- og udgiftsregnskab dokumenteret med bilag samt status ved kalenderårets udgang med oplysning om, hvordan midlerne er anbragt.
- Regnskabet og status revideres hvert år af den valgte revisor inden den ordinæres generalforsamling. Revisor påtegner årsregnskabet med oplysning om revisionens udfald.
- Kontingent fastsættes på den ordinære generalforsamling for regnskabsåret. Indbetaling af
årets kontingent bør ske umiddelbart efter generalforsamlingen og senest den 1/9. Opkrævning af
kontingent sker ved udsendelse af referat af generalforsamlingen.
§ 9. Vedtægtsændring.
- Ændring af vedtægter behandles på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling.
- Til ændring af vedtægter kræves mindst 2/3 stemmeflertal blandt de på generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede. Det kræves dog at mindst 1/3 af medlemmerne er til stede for at en afstemning kan have gyldighed. Hvert lejemål har kun én stemme.
- For afstemningsform og fuldmagter gælder samme regler som ved generalforsamlingen.
§ 10. Opløsning af foreningen.
- Foreningen kan ikke opløses uden ændring af eller dispensation fra/lokalplan nr. 36. Skulle dette blive muligt på grund af offentlig beslutning herom, indkaldes til en afsluttende generalforsamling, der træffer de nødvendige beslutninger om foreningens afvikling samt anvendelse af formue og aktiver.
- Beslutningen træffes på baggrund af oplæg fra bestyrelsen.
Ovenstående vedtægter er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 27. juni 2021.
Bestyrelsen